KURSUS
Læsning af fødder… de skjulte budskaber fra kroppen
Hvad dine fødder fortæller?
”giv mig dine fødder og jeg skal fortælle dig hvem du er”
Da jeg lærte zoneterapien at kende, tog det mig med storm, hvor meget vi kan se og mærke om kroppen, sindet og sjælen igennem fødderne. Krop, sind og sjæl er forbundet, men at det også kan ses under fødderne er set med mine øjne fuldstændigt magisk. Jeg satte mig for at lære dette sprog at kende. En rejse der føles som den aldrig slutter, for jeg opdager hele tiden nye aspekter under fødderne.
Fødderne er som et landkort at forstå, og er et spejl på den rejse vi alle er på op igennem livet. Kroppen responderer på den måde vi lever livet på, det samme gør fødderne.
Jeg bruger føddernes sprog i mine behandlinger med zoneterapi, til at gå ”bagom” symptomerne, som et af hjælpe midlerne til at komme ind til årsagen til de lidelser klienterne kommer og beder om hjælp til at forløse.
Foruden at bruge det i mine behandlinger laver jeg også kurser i ”hvad fødderne fortæller”
Næste datoer til kursus
Varde
Del I 15. maj 2024
Del II 12. juni 2024
Kursus I:
Dette er et kursus til dig, som har interesse i og bruger fødderne som indgang til kroppen i dit arbejde. Det kan være du er zoneterapeut, massør, kropsterapeut, fodplejer eller healer og på din egen måde kigger på / bruger fødderne i din hverdag med klienter.
Det er også til dig, som har lyst til at kende dig selv på en anderledes måde end du er vant til. Det er ikke en forudsætning at være behandler for at være med på kurset. Det eneste det kræver en et åbent hjerte og et åbent sind.
Jeg har siden jeg blev uddannet i 2000 undret mig over de forskellige variationer der udfolder sig under foden. Hvad betyder den hårde hud under fødderne? Er det tilfældigt hvor den sidder, eller er det budskaber fra kroppen? Til det kan jeg afsløre at NEJ det er ikke tilfældigt, at den hårde hud sidder hvor den sidder og JA det er budskaber til dig fra din krop.
Med dette værktøj i hånden, får du et fantastisk redskab til at hjælpe din klient til en større forståelse for sig selv, de kvaliteter, talenter og egenskaber klienten har. Ligesom du også får værktøjer til at kunne se, hvor det er klienten spærrer for sig selv.
Ofte er det pga. manglende selvværd og/eller selvtillid. Det kan komme til udtryk på mange forskellige måder, så er du blevet nysgerrig kan jeg varmt anbefale dig at komme med på kurset, og bliv klogere på fødderne, både de andres og dine egne.
Dette kursus er både til dine klienter, men også rigtig meget til dig selv, da vi bruger hinandens fødder til at lære fra.
Kursus II:
Kurset er delt op i 2 moduler:
Modul 1
Her får du ”drejebogen” til, hvordan du på en enkel og meget let tilgængelig måde kan analysere de forskellige elementer af foden, og dermed få en god indsigt i, hvem du har liggende foran dig, og hvad det er for udfordringer der også er.
Vi gennemgår de 4 elementer JORD, VAND, ILD og LUFT og læser en masser fødder. Kurset er det jeg kalder et ”hands on” kursus, så du også får mulighed for at se og erfare teorien i praksis.
Du får basis introduktion til min unikke metode til at læse fødder, og du får praktiske øvelser i at læse fødder, så du fremadrettet kan bruge fodlæsning til både dig selv og som hjælp til dine klienter.
Enhver sygdom har en grund til at være der. Sygdom forsøger at fortælle os noget på et dybere plan. Ofte er vi mennesker ikke opmærksomme på, hvorledes vi gør skade på os selv, ved at handle på bestemte måder dag ud og dag ind. Vi overhører de signaler kroppen prøver at sende til os med det resultat, at kroppen bliver syg.
Foden er et fantastisk ”værktøj” til at kigge ind bag vores personlighed. Ved at analysere foden, kan du hjælpe din klient / dig selv til en bedre selvforståelse, til personlig udvikling og dermed hjælpe med at komme på sporet af, hvad det er for tankemønstre, der spærrer for et liv uden sygdom.
På kurset vil jeg bl.a komme ind på følgende:
• Hvad fortæller hård hud?
• Hvad fortæller fodens farve?
• Hvorfor fortæller knyster om resignation, og hvordan kan resignation have indflydelse på menneskers liv?
• Hvad fortæller en høj vrist versus platfodethed?
• Hvad fortæller det at foden er kold, varm, svedig eller tør?
• De 4 elementer (jord, vand, ild og luft) på foden og deres betydning.
• Fodens form og struktur
• Tæernes betydning
• …. og meget mere
• Chakraernes betydning i fodlæsning
Inkluderet i kurset er kompendium med oversigter og forklaringer til det vi gennemgår.
Kurset er opbygget med en vekslen mellem det teoretiske og det praktiske. Der er viden til både dig selv og dine klienter.
Pris
1895 kr – der udstedes deltagerbevis med 8 RAB-points pr. kursus – tilmelder du dig modul I & II samtidigt er prisen kr. 3200
Modul 2
Her går vi et lag dybere og her underviser jeg som en fortsættelse af Modul 1, og dykker ned i de forskellige systemer og deres holistiske/psykiske betydning. Hvad er det kroppen prøver at fortælle, når det gør ondt, eller når der er ubalancer.
Ligesom du vil opleve at det du lærte på modul 1, giver mening og du vil kunne begynde at bruge det på dine klienter, venner og familie.
Vi kommer omkring:
Hormonsystemet
Kredsløbet
Luftvejssystemet
Lymfesystemet
Nervesystemet
Knoglesystemet
Fordøjelsessystemet
Urinvejssystemet
Kurset er som modul 1 opbygget med en vekslen mellem det teoretiske og det praktiske.
Ligesom der undervises i enkle og blide teknikker til at afbalancere nervesystemet med.
Pris
1895 kr – der udstedes deltagerbevis med 8 RAB-points pr. kursus
Det er en forudsætning for deltagelse på modul II at du har været på modul I kurset.
Vælger du begge kurser får du rabat og prisen er 3200 kr. for begge kurser.
“Fødderne fortæller” var et fantastisk og fængende kursus, hvor man bliver overrasket og mere nysgerrig. Carolina er en rigtig god tilrettelægger, en meget kompetent formidler og hun skaber tryghed. Kan varmt anbefales.”
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Få inspiration og fif fra min og zonterapiens verden